2009
 
Chois Tournament
1 guld, 2 sølv og 2 bronzemedaljer blev resultatet af begynder/talentstævnet den 3. maj.
 
Louise vandt guld efter en flot indsats i finalen, som hun vandt sikkert. Louise kæmpede med stort overblik, og der var aldrig tvivl om sejren.
 
Oliver vandt sølv. Efter 2 sejre i kvart- og semifinalen, tabte han finalen knebent 8-9. Oliver kæmpede alle kampe med stort overblik, og kun et par tvivlsomme dommerkendelser forhindere ham i en fortjent sejr i finalen.
 
Cecilie tabte sin finalekamp knebent og havde stor ære af kampen.
 
Jonathan og Henrik fik bronze. Jonathan vandt sin semifinale, efter et meget tæt og spændende opgør. Han kæmpede også flot i semifinalen, men tabte dog efter en spændende kamp.
Henrik tabte sin semifinale i et meget tæt opgør mod den senere guldvinder.
 
Alle kæmpere ydede en flot indsats for klubben.
 
Mogens L. Bjerre
 

 
Danish Open Poomsee
Selv om de ikke nåede finalerne, gjorde Simone og Christian begge en fin indsats ved Danish Open i  poomsee.
Simone stillede op i gruppen Damer 4. - 1- kup under 14 år og Christian i gruppen Herrer 1. dan+ 14 - 18 år.
 
Simone skulle gå taegeuk Yook-jang, som hun selv betegner som "verdens kedeligste taegeuk" mens Christian skulle gå taegeuk Pal-jang.
 
Selv om de endnu ikke har den store erfaring med teknikstævner, var de begge mindre end 1 point fra en finaleplads, hvilket lover godt for fremtiden.
 
Mogens L. Bjerre 
 

 
Talent teknik 05-09-2009
Christian var 0,07 point fra en bronzemedalje ved teknikstævnet i Brande. Ærgerligt, men både han og Simone gjorde en rigtig god indsats.
 
Christian blev nr. 4 i sin gruppe og Simone nr. 8 i sin - begge er klar til de kommende jyske mesterskaber.
 

 
Begynder- og talentcup i Esbjerg den 26/9 2009
3 bronze til Fredericia ved stævnet i Esbjerg
Klubben deltog med 5 kæmpere, 1 dommer, 1 sekundant og en hel masse heppere.
 
Kæmper - Henrik L. Bjerre - talent - junior herre 63-70kg - bronze
Kæmper - Louise Tra Lee - talent - piger 40-46kg - 4. plads
Kæmper - Jeff Orel Schubert - begynder - drenge 40-46kg - bronze
Kæmper - Cecilie Klinge - begynder - piger 40-46kg - bronze
Kæmper - Jacob Madsen - begynder - drenge 30-35kg - 4. plads
Dommer - Mogens L. Bjerre
Sekundant - Bent Gabrielsen 
 
Bronze til Jeff (i rød klubtræningsdragt)......tillykke!
 
Bronze til Cecilie (i rød klubtræningsdragt)......tillykke!
 
Bronze til Henrik, der dog var blevet lidt skadet, så Cecilie modtog hans medalje...tillykke!
 
 
Mathias, Jacob og Jeff smsser/spiller.
 
 
Hepperne..............................
 

 
Jyske Mesterskaber i Teknik i Skive den 3/10 2009
Ved weekendens jyske mesterskaber i teknik, blev Christian L. Bjerre nr. 5 i sin gruppe, mens Simone Juel blev nr. 6 i sin gruppe.
 
Både Simone og Christian ydede fine præstationer og kommer begge tættere og tættere på top 3.
 
Med 5.-pladsen kvalificerede Christian sig til de danske mesterskaber, som afholdes 28. november i Risskov.
 
Både Simone og Christian stiller op til Scandinavian Open i Horsens 14. november.
 
Fredericia Taekwondoklub
 

 
Sølv og bronze ved begynderstævnet i Munkebo den 31-10-2009 
Carina Berthelsen vandt sølv og Cecilie Klinge bronze ved lørdagens stævne i Munkebo.
 
I sit debutstævne leverede Carina en flot indsats, som blev belønnet med sølvmedalje. Efter en meget jævnbyrdig kamp, som hun tabte knebent, kom Carina stærkt tilbage i sin anden kamp, som hun vandt fortjent, og dermed var andenpladsen hjemme.
 
Cecilie vandt sin første kamp efter et tæt opgør. I anden kamp tabte hun til en noget større modstander, men vendte fornemt tilbage i sin sidste kamp, som hun vandt overbevisende. Det var Cecilies til dato bedste stævne, hvor hun for alvor slog igennem.
 
Hos drengene var klubben repræsenteret af Jeff Orel Schubert, Kristian Nybirk Larsen, Simon Nybirk Larsen og Jacob Madsen. Selv om det ikke blev til medaljer, kæmpede de alle godt.
Dramatikken udeblev ikke, bl.a. blev Kristians modstander i første kamp diskvalificeret for spark i hovedet. Jacob måtte trække sig efter sin første kamp på grund af en skade, mens Simon og Jeff trods hårde modstandere gennemførte deres tre kampe.
Ikke mindst i sin sidste kamp leverede Jeff en stor indsats, hvor han trods en noget større modstander kæmpede med stort mod og var en konstant trussel.
 
Mogens L. Bjerre
 

 
6. plads ved DM i teknik den 28-11-2009
Ved weekendens danske mesterskaber i teknik opnåede Christian L. Bjerre en fin 6. plads. Christian gjorde det rigtig godt i en meget tæt finale.