2010

Oldboys fest det lyder lidt som en ZZZZ – fest, gør det ikke?

Nu kan jeg, i kraft af min observatør status på oldboysholdet (jeg er som bekendt ikke i målgruppen), som nok den eneste i hele klubben give en både klar og ikke mindst uvildig beskrivelse af, hvad der i grunden sker ”når der går ild i gamle huse”.

Ikke Nick & Jay men Nick og Herbert stod for det absolut vigtigste element til festen, nemlig forplejningen. Til alle jer, der ikke deltog i dette madorgie hvor tyske specialiteter (lavet af en tysker) blandet med amerikanske specialiteter (lavet af en dansker) virkelig gik op i en højere enhed (MIN), skal der lyde en stor tak. For så blev der meget mere til os andre!

Ifølge velinformerede kilder skal man beherske 3 specialiteter, før man kan kalde sig Cand. Gril – Nick demonstrerede lørdag d. 26. specialitet nr. 1. Det var så meningen, at jeg herefter ville beskrive, hvordan han kreerede disse ben, men jeg kampsavler ganske enkelt ned i tastaturet bare ved tanken – så spørg ham selv. Vi, her mener jeg nok, at jeg trods min perifere tilknytning til oldboysholdet (grundet min omtalte observatør status), kan udtale mig på holdets vegne og sige: ”Vi vil gerne prøve de andre 2 også – og VI er sikker på, at Herbert netop i kraft af sin etniske tilgang på fortryllende vis vil kunne fremstille noget tilbehør, der matcher. For hvem husker ikke rødvinssovsen med gorgonzola?”

Opsamling: Lyder det ikke som en flok gamle mennesker, der bare samles for at spise? Det næste bliver vel at de synger!! Sjovt ”du” nævner det, for Bent stod for aftenens underholdning og første indlæg var netop SANG: Der stod vi så, som en flok skolebørn til morgensang, inddelt i 4 hold og brølede mere eller mindre kendte danske klassikere ud i sommernatten. Nok ikke den bedste måde at tækkes sine ”naboer” på, men det må jo efterfølgende blive et job for bestyrelsen. Det næste indlæg fra Bent kunne måske med endnu større succes bruges på en aldersmæssig yngre målgruppe (bemærk her hvordan jeg som uvildig observatør formår at gengive aftenens hændelser). Vi skulle med bagdelen ”stave” til ting og sager, som Bent havde skrevet på små fedtede sedler – vores ”holdkammerater” skulle så ud fra vores bagdels bevægelser mere eller mindre kvalificeret gætte ordet, der blev ”stavet”. Hvis i, ligesom undertegnede, herefter vågner gennemsvedt om natten ved tanken om en flok ”oldboys” med fyldt ble, der ryster røv i takt til ”Vi sejler op ad åen”- så har i fanget aftenens stemning lige på kornet!

Trods eller nok nærmere på grund af denne traumatiske lørdag aften, vil jeg takke Lisbeth for med hård hånd at styre denne besynderlige skabning ”oldboysholdet” – TAK.