2011
02. april 2011 - Malmø Open
Ved stævnet Malmø Open i weekenden vandt Mathias Gabrielsen guld i klassen senior herrer - 74 kg. I finalen vandt Mathias på Golden point.
Foruden deltog, fra venstre, Louise Tran Le, Amanda Sørensen, Heidi Jacobsen, Mike Hemmingsen(sekundant/holdleder/coach), Mathias Gabrielsen og Jacob Schmidt.
På trods af flotte indsatser ikke gik de øvrige deltagere fra Fredericia ikke videre efter deres første kampe.
26. marts 2011 - DM Finalerne i Odense
Louise Tran Le blev dansk mester ved lørdagens finalestævne i Odense. I finalen besejrede hun Gry Lorenzen fra Esbjerg med 6-3. Louise kom hurtigt foran og styrede kampen sikkert fra start til slut.
Heidi Jacobsen fik sølv. I semifinalen vandt hun 8-4 over Ceren Seclimis fra Gladsaxe. I finalen valgte Heidis sekundant at stoppe kampen, da Heidi flere gange blev ramt på halsen, uden kamplederen greb ind.
Carina Berthelsen fik bronze efter at have tabt semifinalen meget knebent (6-7) til Mette Jørgensen fra København. Mette vandt siden finalen.
Mogens L Bjerre bestod prøven til B-dommer og må nu dømme internationale kampe.
En rigtig god indsats af de tre seje tøser og en sej dreng fra Fredericia.
Heidi Jacobsen deltog i klassen Piger 40-46 kg.
Louise Tean Le deltog i klassen Piger kadet 47-51 kg. (Kadet betyder at der må sparkes til hovedet)
Carina Bertelsen deltog i klassen senior damer 67-73kg.
12. marts 2011 - Klubmesterskab
(ElboBladet den 16. marts 2011) Alle var vindere
I weekenden samledes medlemmer fra Fredericia Taekwondo klub til klubmesterskaberne i taekwondo klubbens lokaler i Norgesgade, hvor der blev konkurreret på livet løs i både teknik-delen og kamp-delen.
Ved klubbens mesterskaber bliver der naturligvis givet placeringer, men der er ikke nogen tabere - kun vindere. Alle deltagerne modtog et flot diplom som bevis på, at de havde deltaget i mesterskaberne.
26. februar 2011 - DM Kvalifikationsstævne i Herning

Vi havde 4 kæmpere med til kvalifikationsstævnet….og 3 kæmpere gik videre til DM Finalestævnet den 26 marts i Odense.
Heidi Jacobsen – piger 40-46kg
Louise Tran Le – piger kadet 47-51kg (kadet betyder at der må sparkes til hovedet…..kæmper efter voksenregler)
Henrik L. Bjerre – senior herre 68-74kg
Carina Berthelsen – senior damer 67-73kg
Heidi vandt svorent sin første kamp med 12-0.
Heidi tabte så knebent semifinalen med et enkelt point til den senere vinder i gruppen. Så der er revance ved DM.
Louise var direkte i finalen og kæmpede rigtig godt. Hun var foran efter anden runde, men tabte kampen med 1 point. Ligeledes revance.
Henrik var rykket en vægtklasse op. Han vandt den første kamp med 13-3, men tabte den næste kamp hvor han også var foran det meste af kampen, men tabte med 2 points til den senere sølvvinder af stævnet.
Carina vandt den første kamp i et meget tæt opgør, 11-10. Carina havde flest kræfter til sidst.
I finalen tabte hun til Michelle Theilgaard, der er tidligere landsholdskæmper og meget erfaren. Det var dog Carinas hidtil bedste indsats.
30. januar 2011 - Begynder- og talentcup i Viborg
Medaljehøst til Fredericia Taekwondoklub ved kampstævne i Viborg
Fredericia klubben deltog med 7 kæmpere ved weekendens kampstævne i Viborg og vandt 3 guldmedaljer og en sølvmedalje.
Med lidt held kunne det være blevet til flere medaljer.
I klassen begynder piger -46 kg, vandt Heidi Jacobsen guld efter 3 kampe som Heidi alle vandt sikkert.
I klassen begynder senior herre -74kg vandt Mathias Gabrielsen ligeledes guld efter 3 sikre sejre.
I klassen begynder senior herre – 80kg vandt Kim Jessen guld efter 2 sikre sejre.
Til sidst vandt Mike Hemmingsen sølv i klassen talent senior herre -80kg, men måtte efter de indledende kampe trække sig i finalen pga. en finger der var gået af led.
Amanda Sørensen deltog i klassen begynder junior damer – 55kg.
Amanda tabte knebent sin første kamp til kæmperen der senere vandt stævnet.
Henrik L. Bjerre deltog i klassen talent senior herre -63kg.
Henrik tabte ligeledes knebent sin første kamp.
Henrik kæmpede rigtigt godt og kunne have vundet kampen.
Desværre scorede modstanderen afgørende points i de sidste sekunder.
Jesper Jessen deltog i klassen talent senior herre -74kg.
Jesper tabte første kamp, som var meget lige men desværre ikke faldt ud til Jespers side denne gang.